Hover-Torsted Børnehus' vision, mission og værdier
Vision
Vi vil være et sted hvor tryghed, nærvær og trivsel er i højsædet. Vi vil individualisere vores omsorg ud fra det enkelte barns forudsætninger og behov. Vi vil skabe udviklende og inkluderende læringsmiljøer, der kan bidrage til dannelse af livsduelige, selvstændige børn, som er trygge og tolerante. Børn skal styrkes i deres selvværd, så de klædes på til at mestre livet og indgå i fællesskaber. Kulturen i Børnehuset skal være respektfuld og anerkendende, både barn og personale, personale og personale, samt forældre og personale i mellem. Vi vil fordre stærke dialoger og et godt samarbejde med forældrene, så vi kan skabe det bedste udgangspunkt for det enkelte barn. Den pædagogiske faglighed i huset skal være høj og refleksiv – og sættes i spil af alle hver dag.
Mission
Børn
Vi er her for børnenes skyld og tilstræber at skabe socialt udviklende, trygge og genkendelige rammer.
Vi lytter til børnene, men vil samtidig have at de agerer inden for børnehusets regler og rammer.
Forældre
Vi bestræber os på at have et åbent og professionelt samarbejde med alle forældre, ligesom vi prioriterer den daglige snak.
Vi er i imødekommende og smilende og bevidste om vores rolle og betydning i og for lokalsamfundet.
Som arbejdsplads
Hover-Torsted Børnehus er en arbejdsplads, hvor humor, rummelighed, faglighed, respekt og ansvarlighed er nøgleord.
Vi er åbne og ærlige overfor hinanden og taler med hinanden og ikke om hinanden.
Værdier
Personalet i børnehuset har udarbejdet nedenstående 3 værdier, som vi mener er dækkende for, hvordan vi er i børnehuset, samtidig har vi defineret, hvordan vi arbejder med Ringkøbing-Skjern Kommunes 3 værdier.
Trivsel
Vi er nærværende og anerkendende voksne, der ser det enkelte barn og dets behov.
Vi skaber ro og giver børnene omsorg, så de får en tryg hverdag hvor tolerance, glæde og sociale fællesskaber fremmes.
Vi skaber ro og giver børnene omsorg, så de får en tryg hverdag hvor tolerance, glæde og sociale fællesskaber fremmes.
Vi skaber ro og giver børnene omsorg, så de får en tryg hverdag hvor tolerance, glæde og sociale fællesskaber fremmes.
Udvikling
Vi støtter op om at børnene udvikler sig i gennem leg, fællesskab, dialog og aktiviteter gennem hele dagen, så børnene opnår trivsel, udvikling, dannelse og læring.
Vi arbejder hen imod at alle børn bliver så selvhjulpne, selvstændige og robuste som muligt og at de udvikler gå-på-mod og vedholdenhed.
Vi styrker barnets udvikling gennem dialog og samarbejde med forældrene.
Vi arbejder med sprogtrappen, dialogprofiler og sprogvurderinger, hvor igennem vi undersøger og understøtter barnets nærmeste udviklingszone og arbejder ud fra dette.
Vi interesserer os for, og tilegner os ny faglig viden, som vi implementerer i vores daglige praksis.
Vi arbejder kontinuerlig med Den styrkede pædagogiske læreplan, Professionelle læringsfællesskaber, KIDS, Ringkøbing-Skjern Kommunes Fælles Børne- og ungesyn, Marte Meo og teorien om tilknytningsstile. Her igennem evaluerer vi løbende på egen praksis.
Vi samarbejder med andre fagpersoner; talepædagoger, psykologer, pædagogiske konsulenter mfl. for at videreudvikle vores egne kompetencer, og skabe udvikling hos børnene.
Relationer
Vi hjælper børnene med at udvikle deres empati og deltagelseskompetencer, så de kan indgå i ligeværdige og trygge fællesskaber.
Vi skaber trygge relationer til alle børn ved at indgå i nærværende, omsorgsfulde og hjertevarme samspil med det enkelte barn, ud fra barnets behov og præmisser.
Vi arbejder med relationer ud fra en professionel og faglig tilgang.
Ringkøbing-Skjern Kommunes værdier
Vi er ordentlige
Vi er åbne og ansvarlige voksne, der behandler alle med venlighed og respekt.
Vi har en åben og ærlig dialog med såvel forældre, børn og hinanden.
Vi taler pænt til og om hinanden.
Vi er nysgerrige
Vi søger udvikling af vores faglighed gennem ny viden, kursus og uddannelse.
Vi er undersøgende på vores omverden og implementerer nye ideer sammen med børnene.
Vi interesserer os for børnenes fritid og hele liv, for på den måde at forstå deres handlinger og fortællinger.
Vi er undersøgende og reflekterende over egen pædagogiske praksis.
Vi handler
Vi understøtter det enkelte barns udviklingstrin og børnegruppen som helhed. Vi reagerer, hvis et barn og / eller familien mistrives.
Vi vægter et åbent, ærligt og respektfuldt samarbejde med forældrene og bestyrelsen.
Vi handler ud fra vores faglighed og værdier, og reflekterer over egen praksis, så vi til stadighed er i udvikling.
Vi gør brug af hinandens styrker og ressourcer til at spille hinanden gode, ved at søge sparring med kollegaer, leder og samarbejdspartnere i kommunen.